Et af de nationale mindesmærker som Bissen lavede, og det der har ført den mest omtumlede tilværelse er "Den store Løve". Bissen påbegyndte sit store monument efter afsløringen af "Landsoldaten" i 1858, og på et tidspunkt var han en tur til Paris for at se en rigtig levende løve.
Den store Løve, i daglig tale "Istedløven" blev afsløret i 1862 på Isteddagen den 25. juli, og en af gæsterne ved afsløringen var H.C. Andersen, som i sin dagbog skriver:
"den stod storartet med iagttagende øjne".

Men, det var ikke længe den kom til at stå på Flensborg Kirkegård, efter krigen i 1864 blev den taget ned, og senere flyttet til Berlin, hvor den stod til 1945, hvorefter den af amerikanske tropper blev nedtaget og derefter flyttet til København.

ISTEDLØVEN

Kort efter afsløringen af "Landsoldaten" i 1858 fremkommer ideen om et monument for sejren, og over de faldne fra Istedslaget i 1850.
Bissen starter med skitser af en løve 1858/59
Afsløres d. 25. juli 1862
Nedtages i februar 1864
Opstillet i gården i Berlin's Tøjhus 1868
Flyttet i 1878 til kadetakademiet i Lichtersfelde
Flyttet 1945, og genopstillet ved Tøjhusmuseet i København.

Placering af Istedløven!

Der har i tidens løb fremkommet masser af forslag om hvor løven skal placeres, det ene mere utopisk end det andet, sidst med forslag om en placering på Fredericia's vold.
Nej, nej og atter nej, Istedløven har intet at gøre i Fredericia. Hvorfor skulle løven flyttes, og anbringes på volden som en anden kratlusker, hvor den overhovedet ikke hører hjemme. I dag er der kun eet sted den kan anbringes, og det vil jeg vende tilbage til.
Men først lidt historie, da Istedløven blev afsløret, ja, allerede da forslaget om et monument fremkom af Orla Lehmann i 1858 ved afsløringen af Landsoldaten, var det jo et monument, ikke kun over de faldne ved Istedslaget, men også et SEJRSMONUMENT over et slag, som vi for en gangs skyld vandt. Og i valget af en løve som motiv, gemte der jo sig en politisk plan om at indlemme hertugdømmet Slesvig i kongeriget Danmark. Løven, ja, den har jo alle tider været et symbol på magt, og en vogter over en eventuel fjende. Den 25. juli 1998 på årsdagen for slaget ved Isted var der kransenedlæggelse ved Istedløven, men på trods af skaberen af Løven, nemlig H.W. Bissens 200 års fødselsdag den 10. oktober, var der ikke nogen repræsentant fra pressen tilstede, og det var jo ret beskæmmende og opleve.
Men- tilbage til placeringen af Istedløven, Flensborg by ønsker den ikke, og hvorfor skal de også have et sejrsmonument over en krig hvor de i dag jo står som tabere, (undskyld Flensborg) nej, der er kun et sted Istedløven i dag kan placeres, og det er i nærheden af dens skaber, nemlig vores største billedhugger H.W. Bissen. Bissen ligger begravet på Assistens Kirkegård, og hvorfor ikke opstille den i nærheden af dens skaber, den vil passe fint på pladsen mellem de nuværende kontorer og det tidligere kapel. På grund af de følelser der stadig er i grænselandet er der kun den ene mulighed for en placering, og hvis kulturministeren kan sin danmarkshistorie, vil hun kunne se, at det er det eneste alternative forslag til en placering af Bissen's løve.
Alternativ er at den bliver stående hvor den står nu.
Det ville samtidig være en anerkendelse af vores store billedhugger H.W. Bissen, en anerkendelse det er på tide der kommer frem, det vil jo også være en tak til Bissen for alle de monumenter (også dem i Fredericia og andre steder rundt om i landet) han har skabt, og i dag burde vi være så storsindet og sige tak til Bissen for det han har skabt til os, og som vi kan glæde os over i dag.