Jørgen Bruhn

starten af en karriere

af

Rolf Larsen ©

Skille linie

"-- -- Det er navnligen hans varme Interesse for Han-
delsskibenes Forbedring, som vor By kan takke for det store
Opsving, Skibsbyggeriet har her vundet mere end paa andre
Steder. -- --
-- -- Utrættelig Virksomhed var
overhovedet et Grundtræk i afdøde Ag. Bruhns Characteer, og
man saae ham fra tidligste Morgentime af i stadig Bevægelse,
for at paasee og lede de mangfoldige Foretagender, han havde
at føre Opsyn over. Endnu ifjor har ikke det raaeste Vinter-
og foraarsveir afholdt ham fra i aaben Vogn at gjøre 2 Miles-
Touren herfra til Kalvø frem og tilbage paa een Dag flere
Gange i hver Uge. Hans Stræbsomhed blev af Skjæbnen be-
lønnet med Held; foruden flere Skibe af en samlet Drægtig-
hed af over 1000 Com. Lstr. og Kalvø i Gjennerbugt eiede
han flere Møller og andre Besiddelser her i Omegnen og Byen.
-- --"


Ovenstående er en del af nekrologen over kgl. agent og skibsreder Jørgen Bruhn i den lokale avis "Freja" nr. 1165 den 13. marts 1858, to dage efter hans død. Den giver en kort karakteristik af Aabenraas største og rigeste mand - ja, Jørgen Bruhn var vel nok en af landets driftigste mænd fra omkring 1820, og til sin død den 11. marts 1858.

Jeg vil ikke her give en udtømmende skildring af skibsreder og kgl. agent Jørgen Bruhn. Men i stedet samle opmærksomheden om de første år af hans liv, og samtidig få rettet på en række misforståelser i den hidtidige litteratur.
Det er 225 år siden (2006) han blev født; det skete den 14. maj 1781, en fjerdingvej uden for Aabenraa, på gården Strågård. Jørgen Bruhn var den ældste af en søskendeflok på i alt syv.

I året 1796, i en alder af 15 år kom han ud at sejle som "skibsdreng" med skibet "Aeolus" på 102 Kommerce Læster (fremover forkortet kmcl.). Skibet var helt nyt - bygget i Aabenraa samme år. Jørgen Bruhns ældste søn, Hans Bruhn, skriver i sine erindringer, at hans far kom ud at sejle som skibskok i en alder af 13 år, altså i året 1794, men dette kan jeg her afkræfte, efter at have gennemgået mandskabslisterne i Aabenraa byarkiv fra 1793 til 1810.1

Mandskabslisten for Aeolus er som følger:

Klik for større liste. © Rolf Larsen

ROLLE
over Skibet, Aeolus
ført af
Lorentz Asmussen Holdt, drægtig 102 Læster.

Skibets EQUIPAGE
Capitaine eller skipper Lorentz Asmussen Holdt, fød
i Amtet Aabenraae og der bleven
Borger den 15 Martz 1765.
Styrmand: Jens Jensen Styding, fød

i Amtet Aabenraae
dito: Peter Nielsenfød i staden Aabenraae
Matroser:Baadsmann: Laust Hansenfød i Amtet Aabenraa
do:Tømmermand:Hans Kock fød paa Alsen
do:Kock: Martin HansenBruhn fød i staden Aabenraae
do:Jep Johannsenfød i Amtet Aabenraa
do:Abraham Lassenfød i Jylland
do:Elias Hansenfød paa Fyhn
Dreng:Jørgen Bruhnfød i Amtet Aabenraa
Ungmand:Johannes Jacob Rothfød i Hiertingen

LorentzAsmussen Holdt

    Borgemesterog Raad i Staden Apenraae attestere hermedover-
    staaende Rolle, efter den for os steedte tilbørlige Forklaring rigtig
    befunden at være. Givet under Stadens Seyl og Stads-Secre-
    tairens Underskrift. Signatum Apenraae, den 14 April 1796.


(Skibskokken, Martin Hansen Bruhn er født den 27/10-1769, og hans far stammer fra Sverige, og er ikke i familie med Jørgen Bruhn).

Fra 1796 til 1801 avancerede Jørgen Bruhn fra at være yngste mand om bord til at være 2den styrmand. Men først måtte han aflægge styrmandseksamen, og det skete i København i året 1800.
I Københavns skipperlavs Examinationsprotokoller2 læser man under den 10de May 1800 følgende:

"No. 8788 Jørgen Bruhn fød i Appenrade gl. 21 Aar
[her er der en fejl i protokollen, Jørgen Bruhn er som
tidligere nævnt født den 14. maj 1781, og fylder
altså 19 år fire dage efter eksamen, og er altså
ikke 21 år, som der står i protokollen]. - - forstaar
tiidregning, høidemaaling ved solen og stiernerne, Compassens
misviisning ved een og tvende peilinger udi horizonten, samt Azimuth
peiling at beregne og forbedre. Desligest det platte og voxende Kaaxti
regning og pasning, at holde en correct journal, og stille sin Cours,
hvorhen han sig agter."


Efter sin eksamen er Jørgen Bruhn vendt tilbage til Aabenraa, og sandsynligvis fortsat med at sejle på Aeolus. Jørgen Bruhns søn, Hans Bruhn skriver godt nok i sine erindringer om en begivenhed hans far kom ud for:3

"- - og blev deres skib i nærheden af Gibraltar overhalet af en
engelsk orlogsfregat, som pressede flere af skibets mandskab
at forrette tjeneste ombord i fregatten, som Captain Holdt ikke
kunne forebygge. Og da Captainens egen søn blev udtaget og
beordret til fregatten, så overtalede Captainen fader til at gå i
dennes sted, som han også samtykkede i, og måtte derfor spadsere
ombord i fregatten. Samme kom straks i batallie med en fransk
fregat, som engelskmanden tilsidst efter en hårdnakket
modstand og i en såkaldt running fighting tvang at stryge flaget,
toge straks kommandoen på den og bragte den til England, og fik
fader tilfældigvis efter flere års forløb udbetalt sin andel for denne
erobring. Iøvrigt har jeg ofte hørt fader klage over den dårlige
levemåde ombord i den engelske fregat, og havde de kuns
sjælden lejlighed at spise dem ret mæt.

Efter en længere tids tjeneste kom endelig fregatten hjem
til Plymouth, og efter megen besvær og andre derværende
Captainers bistand fik han sin afsked og afbetaling og tilladelse
at rejse hjem til Danmark."


Dette, Hans Bruhns ordrette fortælling, har aldrig nogensinde været hændt. Ud fra mandskabslisten kan det ses at der kun er een "Holdt" ombord, nemlig skipperen selv, og årstallet "1801" husk det er det år hvor "Slaget på reden" fandt sted, og hvem har fantasi til at forestille sig at englænderne vil have en fjende(r) om bord på deres krigsskibe, og der findes heller ikke nogen opgørelser i de engelske arkiver om at episoden skulle have fundet sted. I skibslisterne for året 1802 finder vi ham nemlig som overstyrmand, og den anciennitet har han kun kunnet opnå i sejlads med et dansk skib, nemlig: brigantinen "Providentia" på 80 kmcl., bygget i Sønderborg 1780. Skipperen om bord på dette skib var Eschel Boysen, og besætningen var i alt på 10 mand. Med dette skib sejlede Jørgen Bruhn så i to år.

I Lageregister for Aabenraa amt 1804 ses det, at Jørgen Bruhn er slettet af lægdsrullen og i stedet overført til sørullen, ifølge tilladelse som er dateret den 5. februar 1804. Dvs. at han på grund af den lovende karriere til søs skal være fritaget for at gøre militærtjeneste til lands.

Tilladelsen lyder:

"Da det Kongelige Admiralitet og Commissariats Collegium
har erklæret sig villig til at lade Enke Fru Bruhn fra
Strågård's to sønner, Jørgen og Ludolph
Conrad indrullere, så har vi informeret de deputerede herrer
fra udvalgssessionen i Aabenraa amt med henblik på deres
ansøgning fra d. 22. dec. forrige år og 4. jan. dette
år, og givet det videre til ansøgeren, med henstilling
til, at deres to sønner, når deres indrullering på
behørig vis er dokumenteret, at slette dem fra Lageregisteret.
Kongelig tyske kanceli i København d. 5. febr. 1803."4


I året 1804 bliver Jørgen Bruhn derefter overstyrmand på et fregatskib ved navn "Catharina", som er på 85½ kmcl., skibet er bygget samme år i Stenbjerghav ved Flensborg, skipperen var Hans Hinrich Wohlgehagen, besætningen var i alt på 10 mand, og af rederne på 11 mand finder vi bl.a. skipperen selv, samt andre kendte navne fra Aabenraa som Regenburg, Ottzen, Thordsen og Davidsen.5

Samtidig med opstigningen gennem graderne lagde Jørgen Bruhn penge til side, og i året 1806 fik han med familie og venners hjælp råd til at få bygget sit første skib, "et mindre fregatskib" i Stenbjerghav ved navn "Flora". (Fra 1802 til 1807 blev der i Stenbjerghav bygget 7 skibe, hjemmehørende i Aabenraa).

I Aabenraa byarkivs skibslister for 1807 møder vi "Flora", den første begyndelse til Jørgen Bruhns store skibsflåde:6

Skibslister 1807, Flora © Rolf Larsen

"Nahmen des Apenradischen Schiffe/nr. 36, Ein Fregattschiff Flora
Commerz Læsten/81
Bauort/bey Steinberghaf im Nørregaards holtzung amts Flensburg
Baujahr/Anno 1807
Schiffer und Steuermann/Jürgen Bruhn, Schiffer
Nicolay Hinrich Posselt, Steuermann"


Byggeåret 1807 er ikke helt korrekt, det blev bygget i 1806, af skibsbygmester H. P. Petersen og var kravelbygget, det løb af stabelen i november 1806, hvorefter det gik til Aabenraa hvor det blev apteret. Af Havne- og Skibbroregnskaberne kan det ses at han skal betale "Winterlage gelder", dvs. penge til havnen for at have ligget der vinteren over.

I følge skibslisten var der 20 redere af Flora, dette er ikke helt korrekt, der var 22 i følge rederbrevet, nemlig:

Rederliste for Flora
REDERPART
Jes Regenburg1/8
Johann Heÿsel1/16
Johann Davidsen1/24
Jürgen Nissen Schmidt1/24
Peter Thordsen1/24
Asmus Holdt1/24
Henning Dethlefsen1/24
Jes Petersen1/24
Nis Bendixen1/48
Georg Ernst Posselt1/24
Chr. Fr. Thomsen1/32
Peter B. Hansen Sen.1/32
Christian Christiansen1/32
Nicolay Chr. Holm1/32
Christian Bleichen1/32
Paul Davidsen1/32
Casper Nissen1/32
B. Bernink1/32
Oberfürster Schæfers Erben1/24
Jacob Fr. Biörnsen1/24
M. R. Bahns Wittwe1/24
Jürgen Bruhn1/8

I 1807 er i alt 41 skibe hjemmehørende i Aabenraa, hvoraf kun 7 er større end Bruhns på 81 kmcl.; de andre er på følgende Læster, 82 - 85½ - 89½ - 92½ - 93 - 94 og 103 - så, ligefrem "mindre" kan man vist ikke kalde hans første skib, det var trods alt på de 81 Læster (ca. 162 RT), og i forhold til de andre skibe, der afsejlede fra Aabenraa havn samtidig med Flora, var det en pæn størrelse; fra 26. marts til 7. april 18077 har 9 skibe været i havnen med følgende Læster: 5 - 4 - 6½ - 8½ - 1½ - 19 - 14½ - 4 og så Bruhns på 81 Kmcl.

Mandskabslisten for Flora ser således ud:

CHARGENAVNFØDESTED
Styrmand:Nicolay Hinrich PosseltAmtet Aabenraa
Styrmand:JürgenJürgensen SchmidtAmtet Aabenraa
Bådsmand:Nis ThomsenAmtet Haderslev
Tømmermand:Christian JürgensenAmtet Aabenraa
Matros:Hans JansenAmtet Aabenraa
Matros:Søren SørensenAmtet Aabenraa
Matros, Kok:Martin Hansen BruhnAabenraa
Ungmand:Hinrich FreesAabenraa
Ungmand:Willhelm Ferdinand BornAabenraa
Ungmand:Hans ThomsenAmtet Aabenraa
Dreng:Hans Dethlef BruhnAmtet Aabenraa

Med denne besætning afsejler Jørgen Bruhn så, fra Aabenraa d. 7. april 1807, og på størrelsen af skibet kan det ses at det ikke er indenrigsfart der påtænkes, og i de Algierske søpasprotokoller kan vi se hvor den første rejse med eget skib går hen.8 "Pas nr. 194, skibet Flora og hjemmehørende i Apenrade, destignation er St. Croix, og certifikatets udstedelses dato er 3. marts.", lasten i det gode skib Flora er bl.a. mursten fra omegnens teglværker. Toldregnskaberne for Christianstad9 på de Vestindiske øer angiver, at Jørgen Bruhn ankom med Flora den 10. juni 1807 "fra Apenrade med endeel Provisioner".

Efter at have losset den medbragte ladning, bliver der i løbet af den næste månedstid lastet en ny der skal til København, og som består af sukker, rom, kaffe og tobak. Den 20. juli 1807 afgår Flora fra Christiansted på St. Croix med kurs mod København. men undervejs indhenter skæbnen skib og mandskab, Kl. 11,30 den 28. august ca. 3,5 engelske miles SSW for Isles of Scilly bliver Flora opbragt af en engelsk kanonbåd ved navn Scorpionen ført af orlogskaptajn Francis Stanfell, og derpå ført til Plymouth.

Tusinder af danske søfolk kom i engelsk fangenskab, og det samme gjorde besætningen på Flora. Jørgen Bruhns mindste bror Hans Dethlef Bruhn som var skibsdreng ombord, fik Jørgen Bruhn skaffet et ophold på en engelsk skole. Jørgen Bruhn selv, fik senere udleveret sit Borgerbrev, og er sandsynligvis lige derefter rejst hjem til Aabenraa.

I skibslisterne for 1808 står der om Flora's opbringelse:

"Et Fregatskib Flora N.B. skibet er bragt til Plymouth og kondemneret."

Men det var ikke kun det gode skib Flora, der led denne skæbne, i alt 9 skibe fra Aabenraa blev opbragt af englænderne i 1807, og i hele perioden 1807 - 1814 (englandskrigene) mistede Aabenraa 15 skibe, de 14 var blevet opbragt af englænderne, og det femtende sank under arrest, mens det lå i havnen i Trapani på Cicilien.10

Men- lad os vende tilbage til Hans Bruhn og hans erindringer, for også til denne episode af sin far Jørgen Bruhns liv har han en (måske lidt for) spændende historie at berette:

"I to år var han i engelsk fangenskab, men kom så fri ved
hjælp af bestikkelse. Pengene dertil havde han fået, da de
kom i havn. da havde han nemlig solgt hvad han kunne fra
skibet. Ved afleveringen af skibet var han blevet spurgt om,
hvor mange ting der var om bord, og han havde givet det svar,
at rotterne, som skibet var fyldt med, havde fortæret det meste,
men fik det svar at rotterne nok kunne fortære sejl, tovværk
og proviant, men man havde aldrig hørt, at de også kunne fortære
de svære jernkæder og skibsankrene. Med disse penge undslap
Jørgen Bruhn fra fangenskabet. han fik tilladelse til at rejse til
London, hvor han bestak lægen, så han kunne blive erklæret
for syg og blive indlagt på et hospital; derfra fik han så mulighed
for sammen med en ven at komme fra England på et preussisk
skib, som landsatte dem på Jyllands vestkyst."


Den ven Jørgen Bruhn skulle være flygtet sammen med, er bysbarnet
Johannes Frahm, som havde bosat sig i København. (Overgaden oven
Vandet 181). Johannes Frahm var skipper på fregatten Cronprinsesse
Maria, 208 Kmcl. afrejst fra Batavia den 24. maj 1807, og opbragt af
englænderne ved Kap det gode Håb. 11

Auktionsplakat for Flora © Rolf Larsen Historien om Jørgen Bruhns flugt har bare ikke noget på sig, efter først at være blevet ført til Plymouth, blev Flora derefter ført til London hvor det delte skæbne med de andre opbragte danske skibe. I Plymouth blev der lavet en liste over det inventar der var på skibet, og i London blev det igen kontrolleret, samtidig med at der på auktionsplakaten var en oversigt over inventaret på Flora, og der var ikke noget der forsvandt ombord på Flora. Eneste undtagelse skulle være, at skipperen altid havde en del varer med for egen regning, som Jørgen Bruhn måske skulle have haft en mulighed for at have solgt. Flora blev solgt på en auktion for 2280 engelske pund den 14. juli 1808, den ene af køberne var Jørgen Bruhn selv, den anden var en sagfører ved navn Mc. Carty, der stod som den legale køber af Flora.

Efter at være kommet hjem, tog Jørgen Bruhn til Helsingør hvorfra han tager på kapertogt, en legaliseret form for sørøveri. det var med skibet "Hyænen" på 1½ kmcl., besætning på 12 mand og 2 svingbasser (små kanoner der kan drejes helt rundt); styrmanden ombord er også et bysbarn til Jørgen Bruhn nemlig Jacob Bendixen. Reder var en købmand Schultz i Helsingør. Kaperbrevet var udstedt til Jørgen Bruhn den 14. april 1809.

Sammen med en anden kaper "Flyveren II", opbragte de det amerikanske skib "Commerce" på 70 Kmcl. Dom blev afsagt den 11. juli 1809 ved Priseretten for Sjællands stift, og begrundelsen for domfældelsen var, at Commerce havde benyttet sig af falske papirer og givet falsk forklaring. Skib og ladning blev på en auktion I København solgt for i alt 95.862 rdl., hvoraf halvdelen gik til Flyveren II, og når diverse udgifter til kapertogt, reder og besætning var delt op, har slutresultatet været nogenlunde sådan, at Jørgen Bruhn fik udbetalt 6.971 rdl., og Jacob Bendixen fik 2.614 rdl. Efter dette ene og heldige kapertogt overlod Jørgen Bruhn kaperen "Hyænen" til sin styrmand Jacob Bendixen, der fik kaperbrev den 19. juli 1809.

De penge Jørgen Bruhn fik udbetalt for kapertogtet, var den gang en ret stor formue, og de har været et godt skub fremad. I hele sin karriere som skibsreder (1807 - 1858) har Jørgen Bruhn haft 37 skibe, som han enten var enereder eller hovedreder for, sammen med andre.

Ved sin død i 1858 var han på det tidspunkt kongerigets største skibsreder, og det ene af hans skibe var Nordeuropas største sejlskib, der også blev verdens hurtigste mellem Liverpool og San Francisko.
Se artiklen: "Kalvø"- en Ø, et skibsværft og historien.

Efterskrift:

Som det kan læses af ovenstående artikel er der en del misvisende oplysninger om Jørgen Bruhn fra hans søn Hans Bruhn, der gerne vil sætte sin far op på en ret så stor pidestal. Selvom Jørgen Bruhn var en foregangsmand i Aabenraa er der ikke nogen grund til sådanne historier som dem Hans Bruhn kommer med. Desværre fortsætter man med historierne op til i dag. Ole Mørkegaard bruger i sin bog "Søen, Slægten og Hjemstavnen" Hans Bruhn som en vigtig kilde, og det er en ret alvorlig fejl. F.eks. skriver han at Jørgen Bruhn under englandskrigene sejlede under engelsk flag og beskyttelse, men da man ved at gå i arkiverne kan se at hans skib (Anne Marie) bl.a. har været i Svendborg og Flensborg, er det jo en lidt fantastisk historie at tro han har sejlet under engelsk beskyttelse i DANSKE havne.

Endvidere påstår Ole Mørkegaard i sin bog, at min udtalelse om at Jørgen Bruhn kom ud at sejle som 15 årig ikke kan stå til troende. Men da jeg ved at Ole Mørkegaard ikke har haft sin gang i arkiverne, men har det andet steds fra?, er det ikke forbavsende med en sådan udtalelse. Men en gennemgang af mandskabslisterne viser at en enkelt har sejlet to år som dreng, nemlig Andreas F. Andresen fra 1795 til 1796 på skibet der Palmbaum 27 Kmcl. men ellers er det gennemgående 1 år, hvorefter man avancerer til enten ungmand eller matros.

Endnu mere utrolig er det at Ole Mørkegaards påstand om at Jørgen Bruhn kom ud at sejle som 13 årig, og dermed skulle have sejlet i 3 (TRE) år som dreng, når man tænker på hans hurtige karriere efter 1797, hvor han jo allerede i 1800 består sin styrmandseksamen, på det punkt må man jo også undre sig, Ole Mørkegaard kan nemlig ikke i sin bog henvise til et arkiv, hvorfor mon? og tager vi et skib som "der Ritter St. Jürgen" eller "Concordia" viser det samme tendens, eller Johann Adam Regenburg der i 1804 er ungmand på "Graf Bernstorff" og allerede i 1806 er han styrmand på samme skib. Tilslut vil jeg lige nævne Jens Jensen Styding, i 1780 er han dreng på skibet "die dreÿ Gebrüdern", (året før var det Oluf Andresen der var dreng ombord) og året efter er han steget til matros på "Die Frau Susanna". Nej med den hurtige karriere som Jørgen Bruhn gør, er det absurd at påstå han kom ud at sejle som 13 årig, og dermed skulle have sejlet 3 år som skibsdreng.

Grunden til Ole Mørkegaards fejl er bl.a. at han ikke har kunnet administrere det materiale han har stjålet, og derved begår han den ene fejl efter den anden, bl.a. i sin bog "Søen, Slægten og Hjemstavnen".

Og i en artikel (april 1997) i Aabenraa Ugeavis, er der også den ene uhyggelige fejl efter den anden.

Ja- og igen i november 2004 går det rivende galt:

I Troels Kløvedal's sidste bog "Kineserne syr med lang tråd. På togt med Nordkaperen op ad Yangtze" er der den ene alvorlige fejl efter den anden ved omtalen af Jørgen Bruhn og hans skibe, da han ovenikøbet ca. et år (i august 2003) før udgivelsen af bogen blev advaret om en del af fejlene ved Jørgen Bruhn og hans skibe må man konkludere at Troels Kløvedal ikke kan stå til troende med hvad han skriver.

Jeg håber at ovenstående artikel kan hjælpe lidt på de fejl og mangler der hidtil er fremkommet, fremfor at man bare kører løs i den samme rille år efter år, istedet for at bruge de rette kilder.

FORKORTELSER:

RARigsarkivet
La.Sj.Landsarkivet forSjælland
La.Aabn.Landsarkivet for de sønderjyske landsdele, Aabenraa
kmcl.Kommerce Læster, et skibs lasteevne, (drægtighed)

NOTER:

1. Aabenraa Byarkiv, XI, Lister over skibenes mandskab. Nr. 166, 1759-1810. La.Aabn.
Findes på EDB.
2. Københavnske Lavsarkiver, Examinationsprotokol nr. 22, 1794-1823, La.Sj.
3. Hans Bruhns erindringer v/ Erland Møller og Johan Hvidtfeldt.
4. Aabenraa amt, Søenrolleringssager, 1799-1804. La.Aabn.
5. Aabenraa byarkiv, skibslister 1804, La.Aabn.
Skibslisterne findes på EDB.
6. Aabenraa byarkiv, skibslister 1802 - 1807, La.Aabn.
7. Aabenraa byarkiv, Havne- og skibbroregnskaber, 1807. La.Aabn.
8. Algierske søpasprotokoller, nr. 1853, 1807. RA.
Findes på EDB for Aabenraa skibenes vedkommende.
9. Toldregnskaber for Christiansstad, 1807. RA.
10. Dept. f. u. a. England Ie,
Korrespondancesager vedrørende de af Englænderne opbragte Danske skibe. RA.
11. Oplysningerne om Johannes Frahm samt om Jørgen Bruhns kapertogt,
er venligst stillet til rådighed af F. S. Grove-Stephensen, Sønderborg.

Skille linie

ARKIVALIE:   Billed af div. arkivalier fra Flora.

Flora   Retur (op) til start af Flora

Skillelinie © Rolf Larsen

Artikler   Retur til oversigt (menu) for artikler.

Til 1ste linie Tilbage til FORSIDEN